Flemming Østergaard har gennem livet været kendt som en mand med selvtillid, gennemslagskraft og stærke holdninger. Offentligheden har set ham i store beslutninger, intense øjeblikke og markante roller, hvor han ofte fremstod urokkelig. Men bag det velkendte ydre gemmer der sig også mere sårbare tanker, som han nu sætter ord på.
I et ærligt tilbageblik fortæller han om forholdet til sin kone og om de ord, der blev ved med at følge ham, hver gang han gik ud ad døren. Hun sagde det samme igen og igen, og selv efter lang tid sidder det stadig dybt i ham.
Ifølge Flemming Østergaard handlede det ikke om konflikter eller store dramatiske opgør. Tværtimod kom ordene fra et sted fyldt med kærlighed og ærlighed. Alligevel gjorde de indtryk hver eneste gang.Han fortæller åbent, at han ofte havde en følelse af ikke helt at være god nok til hende. Midt i et liv med succes og opmærksomhed bar han på en tvivl, som få mennesker omkring ham kendte til. Den tvivl blev særligt tydelig i de stille øjeblikke derhjemme, når hverdagen tog over fra det offentlige liv.
Hans kone plejede at sige de samme ord, når han forlod hjemmet, og for ham blev de både rørende og svære at slippe. Han indrømmer, at han inderst inde tænkte, at hun fortjente en anden end ham. En bedre mand. En, der kunne give hende mere ro og måske et lettere liv.Den tanke satte sig fast gennem årene. Selvom han udadtil virkede stærk og sikker, beskriver han nu, hvordan usikkerheden nogle gange fyldte mere, end folk forestillede sig. Bag det markante navn og den store personlighed fandtes der også frygten for ikke at slå til over for det menneske, der stod ham nærmest.
Det er netop den kontrast, der gør hans ord så stærke. Mange forbinder Flemming Østergaard med kontrol og autoritet, men i fortællingen om hans ægteskab træder en helt anden side frem. En mere stille og eftertænksom mand, som bar rundt på tanker, han sjældent viste offentligt.Han beskriver samtidig forholdet til sin kone med stor varme. Det er tydeligt, at hendes betydning i hans liv har været enorm, og at hendes ord ikke blev sagt tilfældigt. Tværtimod blev de en fast del af deres måde at være sammen på – noget genkendeligt og personligt mellem to mennesker, der kendte hinanden helt tæt.
For Flemming Østergaard blev ordene også en påmindelse om kærlighedens alvor. Om hvor meget et andet menneskes mening kan betyde, selv når resten af verden ser én som succesfuld og stærk.
Historien giver et sjældent indblik i den mere private side af hans liv. Ikke den offentlige figur, mange kender, men mennesket bag. Et menneske, der trods succes og erfaring stadig kunne være i tvivl om sit eget værd over for den person, han elskede mest.
