Det er et af de mest sårbare og personlige øjeblikke, man kan forestille sig, når spejlbilledet pludselig ændrer sig fundamentalt som følge af en hård og opslidende sygdomsbehandling. For den kendte politiker Mai Mercado blev dette en barsk realitet, da hun som følge af kemoterapi måtte se sine mørke lokker falde af. At miste håret er for mange forbundet med et enormt tab af identitet og personlig kontrol, og Mai Mercado lægger i dag ikke skjul på, hvor dybe spor denne voldsomme transformation har sat i hendes indre.
Når man står midt i et intenst behandlingsforløb, handler alt i begyndelsen om ren overlevelse og om at navigere i de mange lægelige beskeder, frygten og håbet. Men sideløbende med den indre kamp raser der også en ydre forandring, som er umulig at skjule for omverdenen. Mai Mercado beskriver processen med at miste håret som en af de absolut sværeste visuelle barrierer, hun har måttet overvinde. Håret er for mange kvinder en stor del af deres kvindelighed og personlige udtryk, og at se det forsvinde gradvist i store totter, indtil der intet er tilbage, er en ekstremt rå og usminket påmindelse om, hvor alvorligt syg man faktisk er.
Det øjeblik, hvor hun for alvor måtte indse, at der ikke var nogen vej udenom, og at håret var væk, står prentet i hendes erindring som et af de mest sårbare punkter i hele sygdomsforløbet. Selvom man rationelt ved, at kemoterapiens formål er at helbrede og redde liv, fjerner det ikke det følelsesmæssige chok, der rammer, når man pludselig ser på en helt fremmed person i spejlet. Det nøgne udtryk uden hår gør sygdommen så utroligt synlig – både for en selv, men også for alle de mennesker, man møder på sin vej.
I dag vælger Mai Mercado dog at tale åbent og ærligt om de svære følelser og den store sårbarhed, der er forbundet med det voldsomme hårtab. Ved at dele sin personlige og smertefulde rejse håber hun at kunne aftabuere de svære ydre forandringer, som mange kræftpatienter må igennem under kemoterapi. Hun minder os om, at bag den hårde politiske facade gemmer der sig et menneske af kød og blod, som har skullet finde en enorm indre styrke frem for at rejse sig igen efter et så voldsomt slag. Det handler ikke bare om forfængelighed, men om retten til at føle sig som sig selv, selvom kroppen gennemgår sit livs sværeste kamp.
