Det kom som et gigantisk chok for hele familien, da Lotte Dalholm Sørensen som blot 57-årig fik overbragt den skæbnesvangre besked fra lægerne. Den altid energiske og udadvendte kvinde blev ramt af den uhelbredelige hjernesygdom Alzheimers. For Lottes datter, Rikke Dalholm Sørensen, føltes diagnosen som et voldsomt slag i ansigtet, og de allerførste ord, hun fremstammede i ren afmagt, var den smertefulde erkendelse af, at hendes egen mor med tiden vil glemme, hvem hun er. Det var en tanke, der næsten ikke var til at bære for datteren.
Siden den mørke dag for fem år siden har mor og datter dog valgt at kæmpe imod sorgen og i stedet skabe en helt særlig måde at være sammen på. De har oprettet faste, ubrydelige aftaler for deres relation, så sygdommen ikke får lov til at overtage alt i deres hverdag. En af de vigtigste aftaler handler om at bevare Lottes værdighed og skåne hende for den ubehagelige fornemmelse af at fejle. Rikke har lovet aldrig at afbryde sin mor eller påpege det, når Lotte genfortæller en historie, hun allerede har delt ti gange før. Datteren lytter blot opmærksomt og lader som ingenting for at beskytte sin mor mod den hårde følelse af at blive korrigeret.
Samtidig har familien truffet en helt klar beslutning om absolut ikke at tage sorgerne på forskud eller dyrke den såkaldte ventesorg. Selvom de godt ved, at sygdommen kun går én vej, nægter de at lade de mørke fremtidsudsigter skygge for det liv, de har sammen lige nu og her. Lotte har valgt at være fuldstændig åben omkring sin tilstand, og hun skammer sig overhovedet ikke over diagnosen. Hun har blandt andet deltaget i TV-succesen Demenskoret, hvor hun har fundet en enorm livsglæde, nye venskaber og en stor kærlighed til korsang, som fortsat fylder hendes hverdag med positiv energi.
For Rikke er det en mærkelig og uvirkelig cyklus at opleve, at det menneske, der har opfostret hende, langsomt mister sine minder. Tanken om fremtidige store begivenheder som bryllup og børnebørnenes opvækst bringer naturligt svære tanker med sig. Men ved at holde fast i deres indbyrdes aftaler og fokusere benhårdt på nærværet her og nu, formår mor og datter at skabe smukke øjeblikke midt i den svære situation, mens de tager én dag ad gangen.
