Da Annette Quist overtog Hillerød Camping, vidste hun, at livet som lejrchef på egen hånd ville kræve både kræfter og tålmodighed. Hun stod selv i receptionen og tog imod gæsterne, og hverdagen bød på lange og slidsomme år. Men i august 2010 skete der noget, hun på ingen måde havde planlagt.
En hollandsk gæst trådte ind i receptionen sammen med sin søn Jesse. Han hed Taco Folkertsma og havde egentlig kun brug for et sted at sove én enkelt nat. Han var på vej hjem fra et sommerhusophold i Sverige og skulle videre mod Holland dagen efter.
For Annette begyndte mødet dog at føles som noget helt andet allerede fra de første minutter.
Hun husker stadig øjeblikket, hvor Taco kom ind ad døren. Hun lagde mærke til hans måde at gå på, og hvordan han lidt genert nærmede sig skranken for at spørge, om han og sønnen kunne leje en hytte.
Der skete noget med det samme. Annette beskriver selv følelsen som et lille lyn, og hun kunne ikke lade være med at holde øje med døren bagefter. Hun vidste nemlig ikke, om Taco var kommet alene, eller om der måske ville dukke en kone op senere.
Det var tilsyneladende ikke kun Annette, der fornemmede, at der var noget særligt i luften. En hollandsk kvinde, der stod i nærheden sammen med sin mand, opfangede stemningen og sagde til sin mand: ”Lynet slog ned inde i receptionen”.
Annette havde samtidig sine to døtre, Elisabeth og Helena, ved sin side. På det tidspunkt var pigerne henholdsvis 11 og ni år gamle. Da Taco havde forladt receptionen og var gået over til sin hytte, kunne Annette ikke holde sin begejstring helt for sig selv.
Hun kom til at udbryde, at der lige var kommet et flot mandfolk ind. Døtrene var hurtige til at reagere og syntes ikke ligefrem, at morens kommentar var noget, hun burde sige højt.
Annette var dog ikke specielt bekymret over deres protest. Hun svarede ganske enkelt, at hun da godt måtte kigge.
Senere samme aften dukkede Taco og Jesse op ved receptionen igen. De skulle ud at spise, og det, der begyndte som en helt almindelig campingovernatning, fik pludselig en helt anden drejning.
Annette insisterede nemlig på, at de skulle komme tilbage bagefter. Hun inviterede dem til pandekager og en drink sammen med de andre hollændere på campingpladsen.
Taco husker stadig invitationen, og det skulle vise sig at blive langt mere end bare en hyggelig afslutning på dagen.
Efterfølgende blev de siddende sammen og talte. Samtalen trak ud, og timerne forsvandt, uden at nogen havde travlt med at afslutte aftenen. Til sidst havde Annette og Taco siddet oppe og snakket hele natten.
Og Taco fik endda også en lidt mere usædvanlig del af campingoplevelsen med. Han husker med et smil, hvordan han fulgte med Annette på hendes runde rundt på hele pladsen, hvor toiletterne skulle tjekkes.
Det, der begyndte med en gæst, der bare havde brug for en hytte til én nat på vej hjem til Holland, udviklede sig dermed til noget helt andet. For Annette blev mødet med Taco et øjeblik, der satte gang i et nyt kapitel, mens Taco selv næppe kunne vide, da han trådte ind i receptionen, at den korte overnatning skulle få så stor betydning.
