Det blev et ekstremt intenst og tårevædet øjeblik, da den norske kongefamilie og hele baglandet samledes for at sige et dybt og inderligt farvel. Men midt i den store sorg og det massive opbud af presse og honorære gæster var det en ganske særlig og omdiskuteret person, der løb med en enorm del af opmærksomheden bag kulisserne. Kronprinsesse Mette-Marits ældste søn, Marius Borg Høiby, valgte nemlig at deltage i den følelsesladede ceremoni, hvor han ankom på en yderst afdæmpet, forsigtig og diskret måde for ikke at stjæle fokus fra den alvorstunge stund.
Den unge mand har igennem den seneste tid befundet sig i et ubeskriveligt stormvejr, hvor overskrifterne har hærget i både ind- og udland. Netop derfor var spændingen og spekulationerne i top inden den store dag: Ville han overhovedet vise sig offentligt, og hvordan ville hans tilstedeværelse blive modtaget i det strengt protokolførte rum?
Da bilkortegen rullede op, stod det hurtigt klart, at Marius Borg Høiby havde lagt en helt klar og gennemtænkt strategi for sit fremmøde. Uden de store armbevægelser, uden store erklæringer og med et meget alvorligt, indelukket ansigtsudtryk gled han nærmest ubemærket ind i rækkerne af de nærmeste pårørende. Han fulgte nøje det tilrettelagte program og holdt sig bevidst i baggrunden, hvor han med sænket blik overværede de gribende taler, de smukke salmer og den tunge stilhed, der lagde sig over det traditionsrige lokale.
Selvom han gjorde alt for at holde en ekstremt lav profil og glide i ét med væggene, kunne de mange fremmødte fotografers linser og de tilstedeværendes blikke ikke undgå at søge mod ham. Det var et stærkt og komplekst syn at se ham stå der, mærket af omstændighederne, mens han i dyb tavshed udviste sin respekt og tog del i familiens fælles smerte.
Det hemmelighedsfulde og fuldstændig tilbagetrukne fremmøde viser med al tydelighed, hvor skæbnesvangker og sart situationen er for hele den royale familie i øjeblikket. Hvert eneste skridt, Marius Borg Høiby tager, bliver vejet på en guldvægt, og hans valg om at deltage helt uden forstyrrelser eller pomp og pragt vidner om et ønske om blot at være til stede som en støttende og sørgende del af den tætte cirkel på denne helt uforglemmelige dag.
