Sofie Gråbøl ramt af dyb desperation under de dramatiske optagelser til Kastanjemanden 2

Det var en tydeligt mærket Sofie Gråbøl, der for nylig satte ord på de intense og psykisk krævende udfordringer, som arbejdet med den længe ventede fortsættelse til hitserien Kastanjemanden har medført. Den folkekære skuespillerinde, der igen indtager rollen som efterforskeren Naia Thulin, indrømmer nu, at presset og de dystre scener har ført hende helt ud til kanten af, hvad hun kunne bære som menneske og professionel. Under produktionen af anden sæson var mørket så gennemtrængende, at hun befandt sig i en tilstand, hvor tårerne pressede sig på og sad som en konstant klump i halsen.

Софи Грабёль на премьере фильма «Каштановый человек: считаем до одного, считаем до двух».

Den ellers så rutinerede Gråbøl beskriver en arbejdsproces, hvor grænsen mellem fiktionens rædsel og virkelighedens udmattelse begyndte at flyde sammen. Selvom hun er vant til at navigere i krimigenrens brutale univers, har rollen som Thulin denne gang krævet noget helt ekstraordinært af hendes følelsesmæssige register. Atmosfæren på settet var ladet med en særlig tyngde, mens holdet bag Kastanjemanden 2 dykkede ned i de nye, makabre mysterier, der igen skal hjemsøge de danske stuer. Sofie Gråbøl forklarer, at det ikke blot handlede om at levere sine replikker korrekt, men om at leve sig så dybt ind i en karakter i frit fald, at det fysisk kunne mærkes i kroppen.

Софи Грабёль в книге «Каштановый человек: считаем до одного, считаем до двух».

Hver eneste optagedag føltes som en kamp mod de overvældende følelser, der truede med at tage overhånd. Det var ikke bare de tekniske aspekter ved en stor produktion, der tyngede hende, men snarere den rå, menneskelige smerte, som manuskriptet dikterede. Der var øjeblikke, hvor hun måtte stoppe op og kæmpe for at genvinde fatningen, før kameraerne rullede. Skuespillerinden lægger ikke skjul på, at publikum kan forvente en sæson, der går endnu tættere på Thulins indre dæmoner og de personlige omkostninger ved at stirre direkte ind i ondskabens ansigt dag efter dag.

Når man træder ind i Thulins verden, træder man ind i et landskab af sorg og uopklarede traumer, og det har i den grad sat sit præg på Gråbøl. Hun beskriver følelsen af at være på grænsen af sine egne evner, hvor udmattelsen ikke kun var fysisk efter lange nætter i kulden, men i høj grad også mental. Hele holdet har arbejdet under et enormt forventningspres for at følge op på den enorme succes fra første sæson, og for Sofie Gråbøl har det betydet en rejse ind i et følelsesmæssigt mørke, som hun sjældent har oplevet før i sin karriere. Den rå sårbarhed og de næsten kvælende følelser af afmagt blev en fast følgesvend under optagelserne, hvilket efterlod hende med en følelse af at have givet alt, hvad hun overhovedet havde i sig.