For Jørgen Strand Larsen og hans familie har den seneste tid været præget af en virkelighed, der ligger langt fra fodboldens store øjeblikke. Hans far, Atle Wester Larsen, har fået konstateret prostatakræft med spredning, og sygdommen kan ikke fjernes ved en operation. Behandlingen skal i stedet holde kræften under kontrol.
Atle har selv valgt at fortælle åbent om den svære situation. Han beskriver, hvordan dagene kan svinge voldsomt. Nogle dage fylder tankerne meget, mens han andre dage forsøger at skubbe sygdommen i baggrunden ved at lave ting, der kan få ham til at tænke på noget andet.
Den første besked kom i foråret, da han fik at vide, at han havde prostatakræft. Senere blev det klart, at der var tale om en form med spredning, som han ikke kan slippe helt af med. For Atle blev det en besked, der ændrede hverdagen, selv om behandlingen har haft en tydelig effekt.
Han har fået hormonbehandling, som har fået PSA-værdierne til at falde markant. Samtidig har behandlingen medført kraftige bivirkninger, blandt andet voldsomme hedeture. Det har gjort nogle situationer særligt vanskelige og har været en konstant påmindelse om sygdommen.
I september har Atle hver dag skullet til Ullevål sykehus i Oslo for strålebehandling. Da han fortalte om sin situation, var han på vej hjem efter endnu en behandling. På det tidspunkt havde han gennemført 12 af i alt 20 strålebehandlinger.
Den daglige tur til Oslo gør det ikke let at lægge sygdommen fra sig. Behandlingen fylder naturligt i hverdagen, samtidig med at familien forsøger at fortsætte deres liv så normalt som muligt.
Under sommerens fodbold-VM oplevede familien også nogle meget store øjeblikke sammen. Atle var på tribunen i New Jersey, da Norge besejrede Senegal, og han fulgte Jørgen og det norske hold tæt. Familien tilbragte også tid sammen på Manhattan, hvor VM-oplevelsen blev beskrevet som noget nær uvirkelig.
Men selv midt i glæden over fodbolden var sygdommen med på rejsen. Da Atle skulle flyve hjem til Norge, var klimaanlægget i lufthavnen ude af drift, samtidig med at hormonbehandlingen udløste kraftige hedeture. Situationen blev så ubehagelig, at han et øjeblik var usikker på, om han overhovedet kunne gå om bord på flyet uden hjælp.
Kontrasten mellem de store fodboldøjeblikke og den alvorlige virkelighed derhjemme har været markant. For familien har sygdommen også været svær at håndtere følelsesmæssigt. Atle fortæller, at det har været hårdt for både børnene og andre tæt på ham.
Samtidig forsøger familien at holde fast i hverdagen. Der er stadig arbejde, familie og andre ting, som kræver opmærksomhed, og det kan være vigtigt for dem at have noget andet at fokusere på. Alligevel kan tankerne om sygdommen pludselig dukke op igen.
Atle har også fået at vide, at den gennemsnitlige levetid efter diagnosen er omkring 12-13 år. Den besked ramte ham hårdt, men han forsøger ikke at lade tallet definere hans fremtid. Han håber naturligvis på at leve længere og holder fast i ønsket om at være blandt dem, der klarer sig bedre end gennemsnittet.
Nu ser han frem mod nye fodboldoplevelser med sønnen. Norge skal møde Danmark på Ullevaal 24. september og Portugal på samme stadion 27. september. Atle har allerede besluttet sig for at være til stede ved begge kampe.
Midt i en vanskelig periode er fodbolden dermed blevet endnu et sted, hvor familien kan samles og finde nogle lyse øjeblikke. Og Atle håber som altid, at Jørgen får mulighed for at komme på banen.
Посмотреть эту публикацию в Instagram
