Gennem en lang og glorværdig karriere inden for dansk teater og tv har den i dag 71-årige skuespiller og dramatiker Rikke Wölck opbygget et ry som en udpræget pleaser. I årtier gjorde den velkendte profil alt, hvad der stod i hendes magt, for at opretholde den gode stemning og glatte eventuelle uoverensstemmelser ud. Mange kender hende fra ikoniske roller i klassikere som Matador, Italiensk for begyndere og Strisser på Samsø, men bag scenetæppet og facaden gemte der sig et mønster, hvor hendes egne grænser ofte blev skubbet til side for at behage andre.
Men da overgangsalderen meldte sin ankomst, ændrede alt sig med et slag. I et ærligt og dybt personligt interview åbner den erfarne skuespiller op om de voldsomme forandringer, hun pludselig mærkede i sin krop og sit sind. De hormonelle svingninger medførte ikke blot ubehagelige hedeture og opslidende, søvnløse nætter – de sendte også hendes psyke ud på en regulær rutsjebanetur. Irritationstærsklen blev markant lavere, og hun oplevede en indre vrede og et kaotisk stormvejr, som hun drager direkte paralleller til fra sine tidlige teenageår.
Det uventede humørskifte kom i den grad bag på omgivelserne. Rikke Wölck har spurgt sin mand gennem mange år, skuespilleren Claus Bue, som hun har børnene Clara og Oskar sammen med, hvordan han oplevede perioden. Svaret fra ægtemanden var et krystalklart og prompte ja til, om hendes lunte var blevet kortere, om hun var mere irritabel, og om hun fik flere kontante vredesudbrud. Hun lægger da heller ikke skjult på, at det primært er manden derhjemme, som har måttet stå for skud og mærke konsekvenserne af de følelsesmæssige udbrud.
I dag har de hormonelle kolbøtter sat sig som en helt ny styrke hos skuespilleren. Det tidligere filter er forsvundet, og hun er holdt op med at bekymre sig om, hvad andre måtte tænke om hende. Rikke Wölck forklarer, at hun i sociale og faglige sammenhænge ikke længere føler et behov for at sørge for, at alle kan lide hende. Hun har fundet en stor frihed i at sige fra og fokusere på det, der virkelig betyder noget for hende selv. Med bevidstheden om sin egen alder erkender hun åbenhjertigt, at der ganske enkelt er mange ting og konflikter, hun ikke længere orker at bruge sin tid eller energi på.
